┴lyktun

┴LYKTUN TORFUSAMTAKANNA / 5. SEPTEMBER 2009

áTorfusamt÷kin vara vi­ ■vÝ hŠttulega fordŠmi um rß­st÷fun almannaeigna sem gefi­ er me­ sam■ykkt fyrirliggjandi deiliskipul÷gu um uppbyggingu vi­ Ingˇlfstorg og VallarstrŠti. ═ slÝkri sam■ykkt felst a­ rÚttur eins lˇ­areiganda eru settur Ý forgang fram yfir brei­a hagsmuni nßgranna og almennings ß grundvelli l÷ngu ˙reltra skipulagshugmynda um mi­bŠ ReykjavÝkur. ١ tillagan taki Ý vissum atri­um mi­ af sjˇnarmi­um h˙sverndar ■ß er hŠ­ og umfang fyrirhuga­rar nřbyggingar vi­ VallarstrŠti ß skj÷n vi­ ■ß farsŠlu endurreisn s÷gulegrar g÷tumyndar A­alstrŠtis og Grˇfar, sem borgaryfirv÷ld hafa unni­ a­ af miklum metna­i og me­ glŠsilegum ßrangri ß undanf÷rnum ßrum. Me­ nřbyggingunni yr­u fest Ý sessi eldri skipulagsmist÷k er heimild var veitt fyrir hŠkkun A­alstrŠtis 9, en gluggalaus gafl ■ess h˙ss varpar mestum skugga ß sunnanvert Ingˇlfstorg og spillir ßsřnd ■ess. ═ ■vÝ mßli voru fjßrhagslegir hagsmunir eins h˙seiganda teknir fram yfir tŠkifŠri borgarb˙a a­ eignast sˇlrÝkt og fallegt torg Ý hjarta mi­bŠjarins.

Nřjar upplřsingar um e­li og umfang minja frß fyrstu ßrum ═slandsbygg­ar ß svŠ­inu vi­ A­alstŠti og KirkjustrŠti breyta forsendum um uppbyggingu ß ■eim lˇ­um sem deiliskipulagi­ tekur til. Ljˇst er a­ gera ■arf umfangsmiklar rannsˇknir ß svŠ­inu ß­ur en framkvŠmdir geta hafist. ═ ■essum fornleifum kann a­ vera fˇlgi­ einstakt tŠkifŠri fyrir ReykjavÝk sem ekki mß gefa sÚr fyrirfram a­ moka megi burt.á ŮŠr fornleifar geta reynst ReykjavÝk, s÷gusta­num vi­ sund, menningarborginni og fer­amannasta­num ver­mŠtari en eitt hˇtel.á Ůß kann hugmynd um a­ äjar­aô hinn s÷gulega merka og um margt einstŠ­a sal gamla SjßlfstŠ­ish˙ssins a­ vera Ý uppnßmi, fari svo a­ merkar minjar finnist ß lˇ­ h˙ssins.

Torfusamt÷kin ßrÚtta mikilvŠgi ■ess a­ borgaryfirv÷ld sam■ykki endursko­a­a heildarstefnu um h˙svernd Ý elsta hluta ReykjavÝkur og geri hana a­ l÷gformlegum hluta a­alskipulags borgarinnar.á ═ ■vÝ eru fˇlgnir rÝkir almannahagsmunir fyrir alla Ýb˙a borgarinnar um langa framtÝ­.

Me­an h˙sverndarstefna ReykjavÝkur er ekki hluti af a­alskipulagi borgarinnar mun uppbygging hins s÷gulega kjarna borgarinnar ver­a tilviljunarkennd, ˇmarkviss og borginni dřr.á M÷rku­ vafas÷mum ■rŠtumßlum eins og ■vÝ sem hÚr fer.á

Stjˇrn Torfusamtakanna.
mbl.is Brug­ist vi­ athugasemdum um Ingˇlfstorg
Tilkynna um ˇvi­eigandi tengingu vi­ frÚtt

┴LYKTUN TORFUSAMTAKANNA

┴LYKTUN TORFUSAMTAKANNA / 5. SEPTEMBER 2009

áTorfusamt÷kin vara vi­ ■vÝ hŠttulega fordŠmi um rß­st÷fun almannaeigna sem gefi­ er me­ sam■ykkt fyrirliggjandi deiliskipul÷gu um uppbyggingu vi­ Ingˇlfstorg og VallarstrŠti. ═ slÝkri sam■ykkt felst a­ rÚttur eins lˇ­areiganda eru settur Ý forgang fram yfir brei­a hagsmuni nßgranna og almennings ß grundvelli l÷ngu ˙reltra skipulagshugmynda um mi­bŠ ReykjavÝkur. ١ tillagan taki Ý vissum atri­um mi­ af sjˇnarmi­um h˙sverndar ■ß er hŠ­ og umfang fyrirhuga­rar nřbyggingar vi­ VallarstrŠti ß skj÷n vi­ ■ß farsŠlu endurreisn s÷gulegrar g÷tumyndar A­alstrŠtis og Grˇfar, sem borgaryfirv÷ld hafa unni­ a­ af miklum metna­i og me­ glŠsilegum ßrangri ß undanf÷rnum ßrum. Me­ nřbyggingunni yr­u fest Ý sessi eldri skipulagsmist÷k er heimild var veitt fyrir hŠkkun A­alstrŠtis 9, en gluggalaus gafl ■ess h˙ss varpar mestum skugga ß sunnanvert Ingˇlfstorg og spillir ßsřnd ■ess. ═ ■vÝ mßli voru fjßrhagslegir hagsmunir eins h˙seiganda teknir fram yfir tŠkifŠri borgarb˙a a­ eignast sˇlrÝkt og fallegt torg Ý hjarta mi­bŠjarins.

Nřjar upplřsingar um e­li og umfang minja frß fyrstu ßrum ═slandsbygg­ar ß svŠ­inu vi­ A­alstŠti og KirkjustrŠti breyta forsendum um uppbyggingu ß ■eim lˇ­um sem deiliskipulagi­ tekur til. Ljˇst er a­ gera ■arf umfangsmiklar rannsˇknir ß svŠ­inu ß­ur en framkvŠmdir geta hafist. ═ ■essum fornleifum kann a­ vera fˇlgi­ einstakt tŠkifŠri fyrir ReykjavÝk sem ekki mß gefa sÚr fyrirfram a­ moka megi burt.á ŮŠr fornleifar geta reynst ReykjavÝk, s÷gusta­num vi­ sund, menningarborginni og fer­amannasta­num ver­mŠtari en eitt hˇtel.á Ůß kann hugmynd um a­ äjar­aô hinn s÷gulega merka og um margt einstŠ­a sal gamla SjßlfstŠ­ish˙ssins a­ vera Ý uppnßmi, fari svo a­ merkar minjar finnist ß lˇ­ h˙ssins.

Torfusamt÷kin ßrÚtta mikilvŠgi ■ess a­ borgaryfirv÷ld sam■ykki endursko­a­a heildarstefnu um h˙svernd Ý elsta hluta ReykjavÝkur og geri hana a­ l÷gformlegum hluta a­alskipulags borgarinnar.á ═ ■vÝ eru fˇlgnir rÝkir almannahagsmunir fyrir alla Ýb˙a borgarinnar um langa framtÝ­.

Me­an h˙sverndarstefna ReykjavÝkur er ekki hluti af a­alskipulagi borgarinnar mun uppbygging hins s÷gulega kjarna borgarinnar ver­a tilviljunarkennd, ˇmarkviss og borginni dřr.á M÷rku­ vafas÷mum ■rŠtumßlum eins og ■vÝ sem hÚr fer.á

Stjˇrn Torfusamtakanna.

┴lyktun

Torfusamt÷kin gera athugasemd vi­ vinnulag l÷greglunar vi­ handt÷ku h˙st÷kufˇlks vi­ VatnsstÝg Ý sl. viku.

Fur­u vekur a­ slÝkri h÷rku skuli beitt gagnvart a­ger­um hˇps sem haf­i ■a­ eitt a­ markmi­i a­ benda ß lei­ir til bŠta umhverfi og samfÚlag Ý mi­bŠnum, me­ ■vÝ a­ vekja athygli ß nřtingarm÷guleikum ■eirra fj÷lm÷rgu eldri h˙sa Ý mi­bŠnum sem standa au­ og liggja undir skemmdum vegna sinnuleysis eigenda sinna.

Hli­stŠ­ri h÷rku hefur a­ jafna­i ekki beitt gagnvart ˇgŠfum÷nnum sem Ý lengri e­a skemmri tÝma hafa teki­ sÚr bˇlfestu Ý au­um h˙sum, enda ■ˇtt bŠ­i nßgr÷nnum og h˙seignunum sjßlfum stafi mun meiri ˇgn af slÝkum gestum.

Skipulagsmßl Ý eldri hverfum eru vandme­farin og ■ar takst ß ˇlÝkir hagsmunir. Sjˇnarmi­ um var­veislu menningarminja og eflingu jßkvŠ­s mannlÝfs Ý mi­bŠnum fara ekki alltaf saman vi­ fjßrhagslega hagsmuni ■eirra sem au­u h˙sin eiga. Ůeir hafaá Ý m÷rgum tilvikum ˇtvÝrŠ­an hag af hr÷rnun ■eirra, ni­urrifi og nřrri uppbyggingu ß lˇ­unum Ý kj÷lfari­. VÝ­a Ý nßlŠgum l÷ndum er slÝk hßttsemi h˙seigenda refsiver­.

Frß sjˇnarhˇli me­alhˇfs og jafnrŠ­is ver­ur l÷greglan a­ huga a­ ■vÝ hverra hagsmuna h˙n er a­ gŠta Ý tilvikum sem ■essum.

Ůa­ liggur fyrir a­ ekki er komin formleg ni­urrifsheimild fyrir ■etta tiltekna h˙s vi­ VatnsstÝg, en allar ßkvar­anir um breytingar e­a ni­urrif ß h˙sum sem bygg­ eru fyrir 1918 falla undir l÷g um h˙safri­un.

Torfusamt÷kin beina ■eim tilmŠlum til l÷greglunar a­ h˙n gŠti a­ h˙sum sem hafa minjagildi og standi svo a­ mßlum a­ a­ger­ir hennar valdi ekki tjˇni ß s÷gulegum minjum.






mbl.is Torfusamt÷kin gagnrřna h÷rku l÷greglu
Tilkynna um ˇvi­eigandi tengingu vi­ frÚtt

Hinga­ til hafa h˙sin veri­ opin

╔g vil vekja athygli ß ■vÝ a­ ß sÝ­ustu ßrum hafa eigendur h˙sa ß ■essum sameiningarlˇ­um beitt alls kyns ■vingunara­ger­um, mß ■ar nefna: a­ reka ˙t leigjendur, opna h˙sin fyrir ˙tigangsm÷nnum e­a lßta eignirnar almennt drabbast ni­ur.á Allt er ■etta gert til a­ h˙sin ver­i lřti ß umhverfinu og skapa ■rřsting ß borgaryfirv÷ld a­ gera eitthva­ .......... bara eitthva­........■ˇtt a­ ■a­ ■urfi a­ leyfa auki­ byggingarmagn e­a heimila ˇdřra lÚlega byggingu.á Ůa­ ver­ur a­ vi­urkenna a­ ■essi a­fer­afrŠ­i svÝnvirkar.

Hinga­ til hafa eigendur ekki haft miklar ßhyggjur ■ˇtt a­ h˙sin vŠru full af ˇaldarlř­ me­ tilheyrandi ˇnŠ­i fyrir nßgranna,á ■a­ hefur hjßlpa­ ■eirra mßlsta­.áá Ůa­ hefur ■urft stanslausar hringingar Ý l÷greglu til a­ reyna fß ˙r ■essu bŠtt.á ┴ sÝ­ustu mßnu­um hafa or­i­ a­ minnsta kosti tveir stˇrir brunar sem mß reikja til svona vanrŠkslu og ■ar a­ auki veit Úg til ■ess a­ ■a­ hefur nß­st a­ sl÷kkva eld Ý fŠ­ingu Ý einhverjum tilfellum.

N˙ tekur hˇpur manna sig til og fer inn Ý eitt ■essara h˙sa me­ ■a­ a­ markmi­i a­ snyrta svolÝti­ til og setja lÝf Ý h˙sin og mi­borgina.á Ůa­ mß au­vita­ deila um l÷gmŠti slÝkra a­ger­a en lÝklega var ■a­ einhverskonar l÷gbrot ■egar Torfan var mßlu­ ß sÝnum tÝma.á

═ ■etta skipti­ voru ■etta ■ˇ ekki ˙tigangsmenn, dˇpistar e­a ˇaldarlř­ur (me­ fullri vir­ingu fyrir ■vÝ gˇ­a fˇlki)á og voru langt Ý frß hŠttuleg umhverfi sÝnu.

N˙ loksins breg­ast eigendur og l÷gregla vi­.á Og me­ ■vÝlÝku offorsi a­ ■ß munar ekki um a­ ey­ileggja alla glugga, nokkra veggi, gˇlf og a­ ÷llum lÝkindum bur­arvirki,á Ý lei­inni.á Ůessar a­ger­ir voru fullkomlega ˇ■arfar og voru meira Ý Štt vi­ Šfingu hjß vÝkingasveitinni en e­lileg vi­br÷g­ vi­ borgaralegri ˇhlÝ­ni.

Fyrir utan hŠttuna sem ■eir sk÷pu­u fyrir ■essa einstaklinga ■ß ver­ur lÝka a­ nefna a­á ekki var kominn formleg ni­urrifsheimild fyrir ■etta h˙s.

Ůegar fyrirsÚ­ er a­ ■a­ ver­i nßnast framkvŠmdastopp hjß einkaa­ilum Ý mi­borginni (hversu gott e­a vont ■a­ er)á ■ß er ■a­ mj÷g mikilvŠgt a­ ■essi h˙s sem hafa veri­ tŠmd Ý gˇ­Šrinu ver­i sett Ý ˙tleigu hi­ snarasta og lappa­ upp ß ■au.á Me­ a­ger­um sÝnum er l÷greglan b˙in a­ taka eitt h˙s sem var Ý svo a­ segja toppstandi og tilb˙i­ til ˙tleigu ß morgun og festa ■a­ Ý sessi sem draugah˙s nŠstu 5-10 ßrin.


L÷greglan fŠr ekki prik Ý kladdan frß mÚr fyrir ■essa a­ger­.


Kve­ja

١r­ur


mbl.is Vilja bjarga Skuggahverfi
Tilkynna um ˇvi­eigandi tengingu vi­ frÚtt

┴LYKTUN

Torfusamt÷kin lřsa ßhyggjum af ■eirri ■rˇun sem or­i­ hefur Ý mi­bŠ ReykjavÝkur a­ undanf÷rnu. SÝfellt fj÷lgar au­um h˙sum sem lßtin eru drabbast ni­ur og ver­a ■annig lřti ß umhverfinu og skapa mikla eldhŠttu.

Ůessi ■rˇun er bein aflei­ing af nřju deiliskipulagi mi­bŠjarins sem byggir ß gamaldags vi­horfum til eldri bygg­ar. Samskonar ■rˇun ßtti sÚr sta­ Ý fj÷lm÷rgum borgum vesturlanda ß 7. og 8. ßratug sÝ­ustu aldar oft me­ sorglegum aflei­ingum. Eigendur fasteigna sßu sÚr ■ß hag Ý ■vÝ a­ lßta h˙sin vÝsvitandi drabbast ni­ur og jafnvel hleypa ■ar inn ˙tigangsfˇlki og skapa eldhŠttu me­ ■a­ a­ markmi­i a­ ■rřsta ß um ni­urrifsleyfi.

Ţmislegt bendir ■vÝ mi­ur til ■ess a­ sambŠrilegar a­fer­ir hafi veri­ a­ ry­ja sÚr til r˙ms Ý ReykjavÝk. T÷luver­ ßsˇkn er Ý h˙snŠ­i og byggingarrÚtt Ý mi­bŠnum og Ý m÷rgum tilvikum hafa fasteignafÚl÷g lagt miki­ ß sig vi­ a­ koma leigjendum ˙r h˙sum til ■ess eins a­ lßta ■au standa au­ og drabbast ni­ur.
Tilgangurinn vir­ist oftast vera sß a­ ■rřsta ß um enn meira ni­urrif og byggingarmagn en gert var rß­ fyrir Ý nřlega sam■ykktu deiliskipulagi sem Torfusamt÷kun hafa ■egar vara­ vi­. áSvo vir­ist sem sumir fasteignaeigendur telji samningsst÷­u sÝna ■eim mun betri ■vÝ sˇ­alegri sem h˙seignirnar og umhverfi ■eirra eru.

┴ svo k÷llu­um Hverfisg÷tureit, sem fjalla­ hefur veri­ um Ý frÚttum, setti borgin ■a­ skilyr­i fyrir ni­urrifi a­ Ý sta­ g÷mlu h˙sanna yr­u reistar byggingar sem fÚllu a­ umhverfinu. Ůa­ vir­ast eigendur ekki sŠtta sig vi­ og ■rřsta n˙ ß um a­ fß a­ rÝfa h˙sin ■ˇtt ekki sÚ b˙i­ a­ sam■ykkja teikningar af ■vÝ sem ß a­ koma Ý sta­inn.

Torfusamt÷kin telja ˇvi­unandi a­ fyrirtŠki sem hyggjast hagnast ß framkvŠmdum Ý mi­bŠnum taki borgina Ý gÝslingu me­ ■essum hŠtti og setji t.a.m. verslun vi­ Laugaveg Ý uppnßm. Ůa­ er mikilvŠgt a­ skipulagsyfirv÷ld og ■eir sem annast eftirlit me­ ßstandi fasteigna lßti ■ß sem ßstunda slÝk vinnubr÷g­ ekki hagnast ß athŠfinu enda sřnir reynslan erlendis frß a­ ef ekki er teki­ ß slÝku af ßkve­ni ßgerist vandinn hratt.

═ mi­bŠ ReykjavÝkur eru dřrustu fasteignir ß ═slandi og ver­lag hßtt ß al■jˇ­legan mŠlikvar­a. Ůa­ hef­i veri­ hŠgt a­ nřta hina miklu eftirspurn eftir fasteignum Ý mi­bŠnum til ■ess a­ fegra bŠinn og draga fram ■a­ besta Ý eiginleikum hans. Ůess Ý sta­ hefur or­i­ ÷fug■rˇun samanbori­ vi­ margar borgir Ý Evrˇpu. ┴stŠ­an er ßsˇkn Ý a­ byggja st÷­ugt meira ßn tillits til umhverfisins Ý sta­ ■ess a­ styrkja umhverfi­.

┴ sama tÝma og mi­bŠir margra Evrˇpulanda hafa gengi­ Ý endurnřjun lÝfdaga me­ ■vÝ a­ fŠra g÷mul h˙s til fyrri glŠsileika lÝ­ur Laugavegurinn og Ýb˙ar mi­bŠjarins fyrir ■rˇunina hÚr og skipulag sem hvetur til hnignunar fasteigna Ý sta­ ■ess a­ řta undir a­ h˙sum sÚ vel vi­ haldi­ e­a ■au ger­ upp.

Ůa­ er ˇlÝ­andi fyrir Ýb˙a mi­bŠjarins og ═slendinga sem unna h÷fu­borginni a­ fari­ sÚ me­ mi­bŠ ReykjavÝkur ß ■ennan hßtt. VÝ­a annars sta­ar hafa borgaryfirv÷ld fundi­ lei­ir til a­ hindra slÝka ■rˇun. Ůa­ er mikilvŠgt a­ yfirv÷ld Ý ReykjavÝk breg­ist vi­ ß sama hßtt, ey­i ˇvissu og hverfi frß ska­legri skipulagshugsun svo sn˙a megi ■rˇuninni vi­.

Stjˇrn Torfusamtakanna, 26. mars 2008.

Snorri Freyr Hilmarsson, forma­ur
┴shildur Haraldsdˇttir
Gu­jˇn Fri­riksson
PÚtur H. ┴rmannsson
١r­ur Magn˙sson


Sigmundur Ý Silfri Egils


Er fri­un andsta­a framfara?

Ůann 10. jan˙ar sl. birti FrÚttabla­i­ ß forsÝ­u sko­anak÷nnun, ■ar sem fˇlk var spurt hva­ Štti a­ gera vi­ h˙sin a­ Laugavegi 4 og 6. Svona til a­ halda ■vÝ til haga, ■ß vildu 30,9% a­spur­ra lßta byggja ■ar stˇrt og glŠsilegt hˇtel. 41,5% vildu a­ reistar yr­u nřjar byggingar ß lˇ­unum, ■ar sem umfang h˙sanna og ˙tlit ■eirra tŠki betur mi­ af n˙verandi g÷tumynd heldur ß­urnefnt hˇtel og 27,6% vildu a­ h˙sin yr­u fri­u­. Ni­ursta­an gefur ■vÝ til kynna a­ ekki vir­ist dj˙pur ßgreiningur vera milli hinna tveggja sÝ­arnefndu hˇpa hva­ var­ar hŠ­ og umfang h˙sanna, en ˇlÝkar sko­anir hinsvegar var­andi vŠntanlegt ˙tlit ■eirra.
En hÚr vaknar spurning.
Er ■a­ raunverulega svo a­ ■au 41,5% ReykvÝkinga sem vilja nř h˙s bygg­ samkvŠmt nřjum teikningum kjˇsi a­ ■au lÝti ˙t me­ ÷­rum hŠtti, en ■eim sem endurspeglar byggingars÷gu borgarinnar ß sÝ­ari hluta 19. aldar og kŠri sig ekkert um a­ h˙sin vi­ Laugaveg 4 og 6, geti ˙tlitslega falli­ Ý flokk me­ A­alstrŠti 10, Geysish˙sinu og Bernh÷ftstorfunni? Sorglegt ef satt er!!
E­a gŠti ■a­ veri­ a­ einhverjir, innan ■essa fyrrgreinda hˇps, sjßi h˙sin fyrir sÚr Ý ■vÝ sem nŠst upprunalegri mynd, ■ar sem ■ˇ er unni­ eftir nřjum teikningum og h˙sin a­l÷gu­ nřju hlutverki? Getur veri­ a­ ■eir hinir s÷mu sÚu hrŠddir vi­ hugtaki­ fri­un, hugtak sem b˙i­ er a­ menga allhressilega me­ ■vÝ a­ tvinna ■a­ saman vi­ hugt÷kin st÷­nun og afturhald, og kjˇsi ■ar af lei­andi ekki a­ lÝta ß sig sem fri­unarsinna? Vi­komandi telur a­ me­ fri­un sÚ veri­ a­ tryggja ÷murlegt ßstand ■essara g÷mlu h˙sa vi­ Laugaveg um ˇkomna tÝ­.
HÚr er ekki um anna­ a­ rŠ­a en grßtlegan misskilning. Fri­unarsinnar hafa engan ßhuga ß vi­halda n˙verandi ßsřnd umrŠddra h˙sa. Fri­unarsinnar hafa engan ßhuga ß st÷­nun. Ůa­ sem ■eir kjˇsa er g÷mlum h˙sum sÚ sřnd tilhlř­ileg vir­ing ... og hvers vegna Ý ˇsk÷punum Štti fri­un, verndun og umhyggja fyrir hinu gamla a­ vera Ý einhverri mˇts÷gn vi­ framfarir?
┌t um allan heim eru lag­ar grÝ­arlegar fjßrhŠ­ir Ý verkefni er sn˙a a­ verndun, vi­haldi og endurbyggingu ß hinu gamla. Hi­ frŠga Parthenon ß Akrˇpˇlis-hŠ­ Ý A■enu er eitt dŠmi og Fr˙arkirkjan Ý Dresden er anna­. ═ m÷rgum borgum Ý Evrˇpu sem fˇru illa ˙t ˙r loftßrßsum Ý sÝ­ari heimstyrj÷ldinni hefur ˇgrynni fjßr veri­ vari­ til endurbyggingar ß merkum byggingum. ═ einni fegustu borg veraldar Prag, er haldi­ fast Ý byggingararfinn. Sama ß vi­ um ParÝs og Flˇrens. Varla vŠri veri­ a­ standa Ý ■essu, einungis Ý ■vÝ augnami­i a­ tryggja algj÷ra st÷­nun!!
Nei, ■vert ß mˇti, ß ■essum st÷­um tr˙ir fˇlk ■vÝ a­ framtÝ­in byggist ß fortÝ­inni. FortÝ­in er a­l÷gu­ kr÷fum framtÝ­arinnar, Ý sta­ ■ess a­ h˙n sÚ ■urrku­ ˙t. Og ■essi nßlgun ß vi­fangsefninu vir­ist virka ■vÝ Ý dag ■ykja ß­urnefndir sta­ir dßsamlega fallegir og eru eftirsˇknarver­ir ßfangasta­ir fj÷lda fer­amanna.
Aftur til ═slands. ┴ri­ 1983 voru äframfarasinnarô ß fer­ Ý A­alstrŠtinu, rifu Fjalak÷ttinn og n˙verandi h˙snŠ­i TM var byggt Ý sta­inn. Klßrlega h÷f­u ═slendingar ekkert a­ gera me­ elsta uppistandandi bݡh˙s Ý Evrˇpu. En Ý hverju fˇlust framfarirnar? N˙ ß d÷gum lÝta mj÷g margir ß ni­urrif Fjalakattarins sem meirihßttar menningarslys og ■ar hafi äframfarasinnarnirô stigi­ stˇrt skref afturßbak. Frˇ­legt vŠri a­ vita hva­a hlutverki ■etta h˙s gengdi n˙ til dags, ef ■vÝ hef­i veri­ ■yrmt og ■a­ lagfŠrt me­ vi­eigandi hŠtti. Ůa­ gŠti til dŠmis veri­ gott innlegg til kynningar ß ReykjavÝk sem kvikmyndaborg, eins og gˇ­ir menn hafa lagt til, og veitt borginni sÚrst÷­u umfram a­rar borgir!!

Og ■a­ sem meira er ... sÚrsta­an er framtÝ­in. A­ hafa eitthva­ fram a­ fŠra sem fßir e­a engir a­rir geta bo­i­ upp ß. Ůar gegnir byggingararfurinn veigamiklu hlutverki, ■vÝ me­al annars ■ar liggur sÚrsta­an.


mbl.is A­ draga t÷nn ˙r fallegu brosi
Tilkynna um ˇvi­eigandi tengingu vi­ frÚtt

Villandi a­ tala um ■ri­ju lei­ina.

Mßlflutningur bŠ­i Torfusamtakanna og H˙safri­unarnefndar hefur veri­ ß ■ß lei­ a­ einsřnt ■ˇtti a­ reist yr­i bygging sem tŠki ekki mi­ af g÷tumynd. Vegna ■ess var ■a­ Ý raun ÷r■rifarß­ a­ leggja til fri­un n˙verandi bygginga. Ůa­ hef­i veri­ ßkjˇsanlegra a­ ReykjavÝkurborg hef­i haft frumkvŠ­i a­ ■vÝ sjßlf a­ vinna me­ ■ß g÷tumynd sem fyrir er. Ůa­ er au­vita­ s˙rt a­ ■a­ ■urfi nau­synlega a­ fri­a h˙s til ■ess a­ koma Ý veg fyrir skipulagsmist÷k en ■a­ er klßr aflei­ing af stefnu R-listans sßluga. ReykjavÝkurborg ber ■vÝ ßbyrg­ ß ■vÝ hvernig komi­ er.

Ůa­ ver­ur a­ hafa Ý huga a­ H˙safri­unarnefnd hefur ekki teki­ fyrir ■a­ endanlega a­ til greina komi a­ vinna t÷luvert me­ h˙sin, lyfta ■eim upp, byggja Ý skar­i­ ß milli h˙sanna ■ar sem n˙ eru sk˙rabyggingar og ß baklˇ­inni.

Ef spurt er hvort reisa eigi nřjar byggingar ß lˇ­unum sem taki frekar mi­ af n˙verandi g÷tumynd, ■ß er nokku­ ljˇst a­ margir ■eirra sem svara ■essari spurningu jßtandi eru fylgjandi till÷gum Torfusamtakanna a­ ■vÝ hvernig vinna mŠtti me­ g÷tumyndina.

Ůa­ er einnig ljˇst a­ ef h˙sin ver­a ekki fri­u­ ■ß leikur enginn vafi ß ■vÝ a­ byggt ver­ur samkvŠmt n˙verandi teikningum, byggingu sem k÷nnun FrÚttabla­sins leiddi Ý ljˇs a­ stˇr hluti ■jˇ­arinnar er ˇsßttur vi­. Eins er ■a­ ljˇst a­ ef h˙sin ver­a fri­u­ ■ß kemur ■a­ vel til greina a­ byggja samkvŠmt nřjum teikningum a­ stˇrum hluta.

Ůar me­ er ■a­ villandi e­a beinlÝnis rangt a­ taka ■au tv÷ sjˇnarmi­, annars vegar ■a­ a­ byggja samkvŠmt fyrirliggjandi teikningum og hins vegar byggja samkvŠmt nřjum teikningum, og tefla ■eim saman gegn fri­un h˙ssins ■egar ■etta Štti Ý raun a­ vera ÷fugt:
ŮrÝr af hverjum fjˇrum vilja ekki a­ byggt ver­i samkvŠmt fyrirliggjandi teikningum.

Greinin birtist Ý FrÚttabla­inu 11. jan. 2008


mbl.is Meirihlutinn vill nř h˙s vi­ Laugaveg
Tilkynna um ˇvi­eigandi tengingu vi­ frÚtt

Listaverk um h˙s sem ß a­ rÝfa

Una StÝgsdˇttir og Anik halda sřningu ß verki sem ■au hafa unni­ a­ Ý
nokkurn tÝma. Sřningin er haldi­ a­ SkˇlastrŠti 1 og opnun ver­ur n.k
laugardag kl 18 (bakvi­ Hans Petersen ß Laugavegi) Ý h˙si sem einmitt
ß a­ rÝfa. Ůessi sřning passar vel inn Ý umrŠ­una sem hefur ßtt sÚr
sta­ a­ undanf÷rnu um rif e­a fri­un h˙sa Ý gamla bŠnum. Una og Anik
eru meira en til Ý a­ sřna verkin fyrir opnunina og fß ■annig
skemmitlegan fl÷t ß ■etta hitamßl.

Ůakkir

١ svo a­ ekki sÚ komin endanleg formleg ni­ursta­a Ý mßlefnum Laugavegar 4 og 6 langar mig a­ ■akka ■eim a­ilum sem hafa unni­ mßlinu brautagengi.

H˙safri­unarnefnd fyrir ■ann mikla kjark sem ■eir hafa sřnt, SvandÝsi Svavars og MargrÚti Sverris fyrir vasklega framg÷ngu, Ëlafi F. sem lÚt ekki af sinni sko­un , Oddnřu Sturludˇttir sem tˇk undir sjˇnarmi­ okkar heilshugar og a­ lokum Degi B.

Ůa­ er ˇhŠtt a­ segja a­ ßskorun okkar allra Ý Torfusamt÷kunum til Dags borgarstjˇra hafi bori­ ßrangur. Ůa­ er engin vafi ß ■vÝ a­ hann ßtti mikin ■ß Ý ■vÝ a­ mßlin eru Ý ■eim farvegi sem ■au eru Ý dag. Ef Dagur hef­i ekki gripi­ inn Ý og ˇska­ eftir ■vÝ a­ fß a­ athuga me­ fluttning h˙sanna hef­u ■au a­ ÷llum lÝkindum veri­ rifin. Um lei­ vakti hann athygli ß ■essu mßli og vi­urkenndi mikilvŠgi h˙sanna sem slÝkra.


mbl.is Rß­herra fri­i Laugavegsh˙s
Tilkynna um ˇvi­eigandi tengingu vi­ frÚtt

NŠsta sÝ­a

Innskrßning

Ath. Vinsamlegast kveiki­ ß Javascript til a­ hefja innskrßningu.

Haf­u samband